Her i foråret er der en række forskellige muligheder for virksomheder for at få støtte til henholdsvis automatisering, energieffektivisering og grøn omstilling.

Måske er en eller flere af puljerne relevante for din virksomhed?

Vi har beskrevet mulighederne kort herunder. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere sparring om dette!

Energieffektivisering via Erhvervspuljen – åbnede for ansøgninger 29. marts (runde 3)

Energistyrelsens Erhvervspulje er igen ‘open for business’. Her kan du som privat virksomhed søge tilskud til energispareprojekter i 2022. Tilskuddet dækker helt op til 50 % af omkostningerne.

Du kan altså få penge til at tage hul på den grønne omstilling – eller til at tage næste skridt, hvis du allerede er i gang.

Læs meget mere om mulighederne – og hvordan du ansøger – her.

Grøn omstilling via SMV:Grøn – åbnede for ansøgninger 4. april

Med en voucher fra SMV:Grøn kan din virksomhed få økonomisk hjælp til at gå en grønnere fremtid i møde. Du kan få op til 150.000 kroner i tilskud.

Du kan ansøge til SMV:Grøn, både hvis din virksomhed er nybegynder, eller hvis din virksomhed allerede arbejder med den grønne omstilling. Puljen åbnede for ansøgninger den 4. april og lukker igen den 2. maj.

Læs mere om processen og mulighederne her.

Automatisering via SMV:Digital – åbner for ansøgninger 17. maj

Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling, e-handel eller automatisering?

Fra den 17. maj er det igen muligt at søge om tilskud på 100.000 kr. via SMV:Digital til indkøb af privat rådgivning, der hjælper dig med at realisere din virksomheds digitale ambitioner.

Ansøgningen foregår igennem Erhvervshusene, som også kan rådgive omkring udfyldelse af ansøgningen.

Læs mere her.