Få gode rabatter med lokale medlem-til-medlem tilbud – se dem her

Vi forbinder og forstærker det lokale erhvervsliv

Få sparring og hjælp til at udvikle din virksomhed

Fokus på Erhvervslivet i Frederikssund kommune

Vi forbinder og forstærker det lokale erhvervsliv

I Frederikssund Erhverv er vi sat i verden for at understøtte og udvikle det lokale erhvervsliv.

    • Vi tiltrækker virksomheder og investeringer til det dejlige Fjordland.
    • Vi kæmper for at forbedre erhvervslivets rammevilkår.
    • Vi tilbyder værdiskabende arrangementer og netværksmuligheder for virksomhederne.
    • Vi vejleder det lokale erhvervsliv samt understøtter vækst og udvikling.
    • Vi arbejder for at tiltrække fondsmidler samt bygge- og anlægsprojekter til lokalområdet.

I tæt samarbejde med erhvervslivet griber vi nye muligheder for udvikling og vækst til gavn for både virksomheder og borgere i Frederikssund Kommune. Det er vores ambition at være en betroet og professionel partner for alle de offentlige og private aktører, vi samarbejder med.

I Frederikssund Erhverv har vi udvalgt otte af FN’s Verdensmål, som vi bruger som fundament for vores arbejde. Det kan du læse mere om ved at klikke på billedet her.

Vi arbejder aktivt med

Interessevaretagelse

I Frederikssund Erhverv arbejder vi (pro)aktivt med interessevaretagelse. Arbejdet udgør en vigtig del af vores samlede indsats for erhvervslivet i Frederikssund Kommune.

Vi er de lokale virksomheders talerør, uanset om de befinder sig i Frederikssund, Skibby, Jægerspris eller Slangerup.

Vi involverer os i relevante sager gennem aktiviteter, der på kort og langt sigt styrker erhvervslivets vækstvilkår og muligheder – og som udbreder kendskabet til vores lokalområde uden for kommunens grænser.

Interessevaretagelse ser vi som aktiviteter, der skal højne virksomhedernes tilfredshed med indsatsen for erhvervslivet – og samtidig styrke kommunens image, således at flere virksomheder og borgere ser mulighederne i at etablere sig i vores kommune.

Vores aktuelle projekter og fokusområder finder du herunder.

N

Bymidteudvikling

N

EnergiPartnerskab Frederikssund

N

Grønt kompetenceløft i virksomhederne

N

Erhvervsudvikling (bl.a. i Vinge Nord)

N

AM-LAB ØST på Campus

Personlig og uvildig sparring

Erhvervsservice

I Frederikssund Erhverv yder vi professionel erhvervsservice i form af en bred vifte af indsatser. Det sker i tæt samarbejde med Frederikssund Kommune, Erhvervshus Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen.

Uanset om du har en god idé, som du ønsker at gøre til forretning, eller om du allerede er godt i gang med din virksomhed, så tilbyder og formidler vi personlig og uvildig sparring.

Konkrete aktiviteter

Investeringsfremme

I Frederikssund Erhverv arbejder vi med konkrete aktiviteter, der har til formål at fremme investeringer i vores nærområde.

Vores arbejde understøtter den generelle varetagelse af Frederikssund Kommunes interesser, herunder positiv italesættelse og positionering af kommunen i forhold til prioriterede indsatsområder.

Frederikssund Erhvervs investeringsfremme foregår i tæt, fortrolig dialog med offentlige myndigheder, rådgivere og private aktører.

Kvalificeret arbejdskraft

Arbejdskraft

I Frederikssund Erhverv arbejder vi struktureret med at sikre relevant arbejdskraft til erhvervslivet og sætte fokus på de kompetencer, der vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Det sker i et tæt samarbejde med Frederikssund Kommune.

Vi er med i det tværkommunale projekt ArbejdskraftAlliancen, hvor du kan få gratis vejledning og hjælp til dine arbejdskraftsbehov.