Grønt regnskab

Hvem henvender denne side sig til?

Siden henvender sig til virksomheder og medarbejdere, som ønsker inspiration til at komme i gang med et grønt regnskab.

Hvad er et grønt regnskab?

Grønt regnskab, CO2-regnskab, klimaregnskab, ESG-regnskab, miljøregnskab med mere. Kært barn har mange navne.

De dækker dog ikke nødvendigvis over samme ting, men indeholder alle miljøelementet.

På mange måder adskiller opbygningen af et grønt regnskab sig ikke fra et klassisk økonomiregnskab. Et antal poster med tal for de forskellige aktiviteter opstilles, så man kan sammenligne over tid. Netop muligheden for at sammenligne over flere år viser omverdenen, om der er en rød tråd og fremdrift i virksomhedens grønne tiltag.

Flere og flere virksomheder integrerer veldokumenterede, grønne regnskaber, ESG-regnskaber og lignende i årsrapporten og sender dermed et klart signal om, at de tager bæredygtighedsagendaen seriøst.

Hvorfor føre et grønt regnskab?

Der kan være flere årsager, og den ene udelukker ikke de andre. Årsagen kan for eksempel være:

> Virksomheden vil gerne gøre en forskel for miljøet. Vil man gøre en forskel, er det mest effektivt at have en strategi – og for at evaluere på om målene nås, skal man have et regnskab.

> Det er et konkurrenceparameter. I kan differentiere jer i markedsføringen ved at kommunikere, at I agerer mere miljøvenligt og bæredygtigt end konkurrenterne. Det kræver dokumentation f.eks. i form af et regnskab. Ellers risikerer I at blive beskyldt for greenwashing.

> Det er et krav. Der kan være forskellige interessenter, der stiller krav om et grønt regnskab. Det vil typisk være jeres kunder, både forbrugere, men også BtB-kunder, specielt hvis I er underleverandører til store virksomheder.

Hvilke lovmæssige krav er der ifm. grønne regnskaber?

Fra regnskabsåret 2024 begynder EU og nationalstaterne at implementere CSRD, det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering. Over de kommende år skal virksomhederne til at rapportere om miljø/klima, sociale samt ledelsesmæssige aspekter relaterende til bæredygtighed.

I første omgang er det de store og børsnoterede virksomheder, men det er vigtigt at have for øje, at for at de skal kunne rapportere valide tal, vil de ofte blive nødt til at kræve data fra deres leverandører – f.eks. om CO2-aftryk eller sociale elementer.

Hvad skal regnskabet indeholde?

De første to spørgsmål, I skal stille jer selv, er: Hvad forventer vores omverden? Og hvad er vigtigt for os selv?

Hellere starte med færre tal, men så udvælge de tal, der er vigtige i forhold til netop jeres forretning.

Danske Revisorer har lavet en række retningslinjer til ESG hoved- og nøgletal i årsrapporten, som også indeholder miljørelaterede tal (Environmental – E’et i ESG). De bruger et eksempel med nedenstående kategorier, hvor man for hver kategori også har Enhed og Mål (altså målsætning).

Se evt. Danske Revisorers rapport via linket under afsnittet ‘Få mere inspiration’ i bunden af denne side.

Yderligere kategorier kunne være:

Har I ikke scope 3 med (som er andre indirekte CO2-udledninger fra kilder, I ikke selv kan kontrollere), er det vores anbefaling, at I gør jer tanker om, hvad jeres planer er for at fremskaffe dem på sigt – og beskriver det i regnskabet.

Specielt for produktionsvirksomhederne vil Scope 3-udledninger typisk stå for majoriteten af CO2-aftrykket, og derfor risikerer man at fremstå utroværdig, hvis man ikke nævner det.

I forhold til tal for affald er det også vores anbefaling, at man opdeler yderligere i det omfang, det giver mening. Det kunne for eksempel være i ”Husholdningslignende affald” og ”Produktionsaffald”, ligesom man i nogle tilfælde yderlige kunne opdele ”Produktionsaffald” i flere fragmenter.

5 gode råd til arbejdet med det grønne regnskab

1. Relevans: Udvælg de kategorier, som gør en forskel for jer, miljøet og jeres interessenter.
2. Konsistens og sammenlignelighed: Tallene skal kunne sammenlignes over tid.
3. Validitet: I skal kunne dokumentere, at tallene er valide, samt hvordan I når frem til dem.
4. Strukturér dataindsamlingen: Gør det nemt at indsamle data – regnskabet er en tilbagevendende aktivitet.
5. Fortæl historien bag jeres grønne regnskab: Fortæl historien om, hvorfor det grønne regnskab er vigtigt for jer som ledelse/virksomhed, så tallene ikke står alene.

Få mere inspiration

I denne video kan du hente inspiration til at komme videre. Videoen er optaget til et af vores gå-hjem-møder og er et oplæg om CO2-regnskabet af Claus Andersen-Aagard fra konsulentvirksomheden GreenLead:

Kontakt os

Hos Frederikssund Erhverv er Kåre M. Rasmussen klar til at guide dig videre og svare på generelle spørgsmål. Du finder kontaktinfo herunder:

Kåre M. Rasmussen
Mail: kmr@frederikssunderhverv.dk
Telefon: 22433597