Lokalt netværk for mindre virksomheder

Erhvervsnetværk Fjordlandet giver det lokale erhvervsliv mulighed for at netværke på tværs med mindre virksomheder fra hele Frederikssund Kommune.

Netværket er et tilbud, som samler områdets mindre virksomheder 10 gange om året. Ambitionen er, at det nye, tværgående netværk skal føre til endnu mere samarbejde og samhandel på kryds og tværs af byerne. Det er ikke meningen, at Erhvervsnetværk Fjordlandet skal erstatte de eksisterende, lokale netværksmuligheder.

Det eneste, det kræver for at deltage i netværket, er et medlemskab af Frederikssund Erhverv.

Bag det nye netværk står Frederikssund Erhverv samt indehaverne af virksomhederne Usafe ApS, 3D Infill og Simpel Førstehjælp, der ligger i henholdsvis Jægerspris, Slangerup og Skibby.

10 netværksmøder om året

– På netværksmøderne bliver du præsenteret for brugbar viden med varierende temaer fra forskellige eksperter.

– Du får også mulighed for at dele erfaringer, opbygge værdifulde relationer samt sparre og netværke med ligesindede.

– Erhvervsnetværk Fjordlandet mødes 10 gange om året (juli + december springes over).

– Netværksmøderne afholdes den første fredag i måneden fra kl. 7.15-9.00.

– Lokationen vil skifte mellem de forskellige byer i kommunen.

– Der vil blive tilbudt kaffe, te, kildevand og let morgenmad (f.eks. en croissant) til hvert netværksmøde.

Hvis det lyder som noget for dig og din virksomhed, så tilmeld dig et af netværksmøderne under Arrangementer.

Målgruppe

Erhvervsnetværk Fjordlandet er som udgangspunkt for mindre virksomheder (1-10 ansatte), men alle virksomheder i lokalområdet er dog velkomne til at deltage.

Hvis du har spørgsmål til netværket, kan du kontakte Finn Møller på fm@frederikssunderhverv.dk / tlf. 23840101.