Edit: SMV:Grøn kører igen fra 4. april til 2. maj 2022

Med en voucher fra SMV:Grøn kan din virksomhed få økonomisk hjælp til at gå en grønnere fremtid i møde. Du kan få op til 150.000 kroner i tilskud.

Du kan ansøge til SMV:Grøn, både hvis din virksomhed er nybegynder, eller hvis din virksomhed allerede arbejder med den grønne omstilling. Puljen åbner for ansøgninger den 24. januar klokken 07.00 og lukker igen den 18. februar kl. 12.

Søg om op til 150.000 kroner

Der er to typer af vouchers, du kan søge om – voucher 1 og voucher 2.

Voucher 1 er til dig, hvis virksomhed er nybegynder inden for grøn omstilling, og som har ambitioner om en mere grøn profil. Med voucher 1 får du hjælp og en økonomisk saltvandsindsprøjtning på op til 50.000 kroner til at videreudvikle din grønne idé. Du kan bruge tilskuddet på rådgivning, investering og kompetenceudvikling, der kan kickstarte din virksomheds grønne rejse.

Voucher 2 er til dig, hvis virksomhed allerede har en grøn profil, og som har ambitioner om at tage virksomheden videre til næste grønne niveau. Med voucher 2 får du hjælp og en økonomisk saltvandsindsprøjtning på op til 150.000 kroner til at komme videre med din virksomheds grønne planer. Du kan bruge tilskuddet på rådgivning, investering og kompetenceudvikling, der gør din virksomhed endnu mere grøn.

Her kan du læse mere om kravene for at ansøge om tilskud fra SMV:Grøn.

Målgruppen for SMV:Grøn-puljen er virksomheder med under 250 medarbejdere og/eller omsætning mindre end 50 mio. Euro.

Kontakt os  

Hos Frederikssund Erhverv er Kristian Karnov og Kåre M. Rasmussen klar til at guide dig videre og svare på generelle spørgsmål. Du finder deres kontaktinfo herunder:

Kåre M. Rasmussen
Mail: kmr@frederikssunderhverv.dk
Telefon: 22433597

Kristian Karnov
Mail: kk@frederikssunderhverv.dk
Telefon: 51514187