Så kan vi byde varmt velkommen til endnu et medlem. Denne gang er det Puchtours, der har meldt sig ind i Frederikssund Erhverv.
Hos Puchtours kan turister, borgere og besøgende i Hornsherred leje Puch Maxi-knallerter og få inspiration til dagsudflugter. Virksomheden fra Jægerspris tilbyder unikke knallert-udflugter til både par, grupper og firmaer.
Formålet er at give kunderne den sjoveste dag i smukke omgivelser – på enten de klassiske retroknallerter eller de smarte eldrevne.
Bag Puchtours står brødrene Casper og Nicklas, som har startet virksomheden og driver den i fællesskab. Ideen om Puchtours spirede allerede under coronatiden, hvor Casper sammen en gruppe barndomsvenner fik ideen om at tage afsted på to hjul med det slæng, som han har utallige knallertminder sammen med fra ungdommen.
I foråret 2023 gik Casper og Nicklas sammen om at gøre hobbyen til en virksomhed. De startede med at opkøbe seks Puch Maxi’er og tage kæresterne med på testture gennem Hornsherred. De blev hurtigt enige om, at konceptet havde potentiale.
Puchtours ønsker at samarbejde og inkludere lokalmiljøet, så alle får noget ud af deres projekt. Derfor har de besøgt forskellige, lokale seværdigheder for at gøre opmærksom på, at Puchtours begynder at sende kunder forbi dem. Derudover samarbejder virksomheden med andre lokale aktører og større platforme som VisitFjordlandet, GoDream og Truestory.
Virksomheden har i dag 25 Puch Maxi-knallerter og en deltidsansat mekaniker. Ambitionen er at vokse sig endnu større.
Du kan læse mere om Puchtours her.
Velkommen til Frederikssund Erhverv!