Så kan vi sige velkommen til en virksomhed mere, der har valgt at melde sig ind i Frederikssund Erhverv. Denne gang er der tale om rådgivningsvirksomheden Three Point Zero.
Three Point Zero er en enkeltmandsvirksomhed, startet af Steinar Valade-Amland i 2012. Indehaveren Steinar har en lang karriere i erhvervslivet bag sig. Blandt andet har han de sidste 12 år været direktør for brancheorganisationen Danske Designere.
I løbet af de mere end 10 år som selvstændig rådgiver har Three Point Zero’s kerneydelse været facilitering af processer inden for strategi, forandring og interessentinddragelse. Kunderne er små og store virksomheder samt en række NGO’er – både i Danmark og i en række andre andre lande.
Som Steinar fortæller, så er tiden nu inde til også at være en del af, og gerne også at etablere samarbejder med, det lokale og stadigt mere spændende erhvervsliv i Frederikssund.
Du kan læse mere om Three Point Zero her.
Velkommen til Frederikssund Erhverv!