Endnu et nyt medlem har sluttet sig til rækkerne i Frederikssund Erhverv: Denne gang kan vi byde velkommen til: Jurahuset.
I Jurahuset rådgiver Eva Sunesen små og mellemstore virksomheder indenfor de juridiske områder, man typisk støder på som erhvervsdrivende. Det gælder f.eks. kontrakter, varemærker og HR.
Derudover varetager Jurahuset rekruttering af medarbejdere og ledere samt outplacement-forløb.
Eva Sunesen har i mange år arbejdet som jurist og chef i blandt andet ATP, Region Hovedstaden og Patent- og Varemærkestyrelsen, men hun har ønsket at komme tættere på sine kunder. Derfor startede Eva Jurahuset ved årsskiftet.
Som mindre erhvervsdrivende skal man holde styr på rigtig mange ting, der kan påvirke ens forretning. Jurahuset giver den erhvervsdrivende mulighed for at koncentrere sig om det han/hun er bedst til – og så tager Eva sig ellers af det juridiske og ansættelsesretlige.
Du kan læse mere om Jurahuset her.
Velkommen til Frederikssund Erhverv!