Umiddelbart efter årsmødet for Campusambassadørerne blev Foreningen MakerVærket dannet ved en stiftende generalforsamling. Det er et stort og vigtigt skridt mod en bredere integration af Maker-konceptet i hele Frederikssund Kommune – også blandt virksomheder og borgere.

Frederikssund Kommune har altså nu fået en forening for skabere, som skal videreføre al arbejdet – og udbrede Maker-konceptet yderligere – når bevillingen fra Villum Fonden udløber i slutningen af 2023.

Det er meningen, at MakerVærket skal være et samlingspunkt for alle i Frederikssund – på tværs af alder, baggrund og interesser. Derfor skal MakerVærket åbnes endnu mere for den brede befolkning.

På den stiftende generalforsamling blev Foreningen MakerVærkets nye bestyrelse valgt. Bestyrelsen repræsenterer både ungdomsuddannelser, erhvervsliv, regionen, folkeskole og kulturliv.

Vi ønsker stort tillykke til de nye bestyrelsesmedlemmer:

Lars Holmgaard – Bravida Danmark A/S
Ole Stahl – Topsoe
David Meinke – Region Hovedstaden
Agnethe Dybro Pedersen – Frederikssund Gymnasium
Julie Becher – Frederiksund Kommune
Mette Jonstrup – Frederiksund Kommune
Jon Melby – FGU Nordsjælland
Lisa Niebuhr – Trekløverskolen, afd. Græse Bakkeby
(+2 endnu ikke udpegede studerende)

Vi ser frem til samarbejdet i det nye år!