På et pressemøde torsdag middag offentliggjorde regeringen deres nye, massiv infrastrukturplan for Danmark. Mange steder i landet – ikke mindst i Frederikssund og omegn – var der stor spænding forbundet med præsentationen af udspillet.

Og lad det være sagt med det samme: Frederikssundmotorvejen ER med.

Det vigtige – og samfundsøkonomisk rentable – stykke infrastruktur vil forbinde vores område langt bedre med hovedstadsområdet og Sjælland generelt. Det kommer til at få markant, positiv betydning for vores eksisterende virksomheders muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt deres lyst til at udvide her i Frederikssund.

Samtidig vil en kraftigt forbedret infrastruktur gøre det mere attraktivt for virksomheder udefra at flytte til Frederikssund Kommune med flere lokale arbejdsplaser og kommunale erhvervsindtægter til følge.

NB: Vi skal selvfølgelig lige huske, at regeringens forslag til infrastrukturforbedringer nu skal forhandles med alle Folketingets partier, så før det er helt på plads, lader vi proppen på champagnen blive på.

På screenshottet herunder (fra regeringens infrastrukturplan) kan du se, at Frederikssundmotorvejen rent faktisk er højest på listen:

Den fulde infrastrukturplan – ‘Danmark fremad’ – kan læses her.