Forhandlingerne om et nationalt infrastrukturforlig gik i april måned omsider i gang på Christiansborg. Hvor længe de kommer til at vare, er der ingen, der ved med sikkerhed. Meldingerne lyder på, at der vil være indgået et forlig inden sommerferien – måske før.

På papiret ligger Frederikssundmotorvejen godt til i svinget.

Regeringen har ”vores” motorvej med som et af de prioriterede vejprojekter i deres udspil, mens Dansk Industri har placeret den allerøverst på deres liste over de infrastrukturprojekter, der bør igangsættes hurtigst muligt.

Når vi mødes med folketingspolitikere og lægger ørerne mod vandrørene på ”Borgen”, hører vi også positive toner fra langt de fleste partier.

Og der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen har meget fordelagtige tal bag sig. Rent samfundsøkonomisk giver det vældig god mening, anlægsprisen er forholdsvis lav, og samtidig er projektet så langt fremme, at projekteringen i teorien kan begynde i morgen.

Betyder det så, at motorvejen er mere eller mindre i hus?

Nej, det gør det ikke nødvendigvis. Politik er nemlig ikke altid rationelt. Særligt når det gælder infrastruktur, er det ikke kun fakta, der dikterer beslutningerne. Og jeg har været i gamet længe nok til at vide, at intet er ovre, før den tykke dame synger. Desuden er det afgørende, at Frederikssundmotorvejen får hurtig anlægsstart, hvilket projektet heldigvis er klar til – som et af de få.

I Frederikssund Erhverv fortsætter vi derfor ufortrødent arbejdet for motorvejen.

Det gør vi, fordi den nye ”pulsåre” vil komme både erhvervsliv og borgere til gode på en lang række måder – og generelt vil motorvejen sikre, at vi sammen kan videreudvikle hele Frederikssund Kommune i de kommende årtier.

En lang række virksomheder er dybt afhængige af at kunne få varer, medarbejdere og materialer fragtet frem og tilbage fra deres domiciler i Frederikssund Kommune. Vi ved, at flere virksomheder overvejer at udvide – hvilket er meget positivt – men at de afventer, om motorvejen kommer denne gang.
Haldor Topsøe er et godt eksempel på det. Kommer motorvejen ikke, kan udvidelserne meget vel ske i udlandet i stedet for lokalt – med tab af arbejdspladser og indtægter til følge.

Vi kan se desuden frem til:

> Bedre fremkommelighed – ikke kun til og fra København, men rundt i hele regionen.
> Mindre spildtid i lange køer.
> Bedre bosætning – det bliver mere attraktivt at flytte til vores område.
> Stigende boligpriser – historisk set stiger priserne, når infrastrukturen forbedres så markant.
> Øget trafiksikkerhed – færre uheld og tung trafik væk fra bysamfundene.
> Tiltrækning af arbejdskraft – virksomhederne kan lettere tiltrække specialiseret arbejdskraft.

Vi har allerede ventet længe. Meget længe.

Frederikssundmotorvejen var første gang at finde på et offentligt kort helt tilbage i 1963. For 12 år siden – i 2009 – blev Anlægsloven for motorvejen vedtaget, i øvrigt underskrevet af en bred vifte af Folketingets partier. Senest blev VVM-undersøgelsen så opdateret i januar i år.

Derfor må det nu være tid. Borgere og virksomheder langs Frederikssundfingeren har lidt længe nok under konsekvenserne af ringe fremkommelighed, spildte timer i lange bilkøer og for dårlig trafiksikkerhed. Samtidig er Frederikssundmotorvejen faktuelt blandt de allermest rentable infrastrukturprojekter i hele landet (intern rente på 10,6 pct.).

Lad derfor fornuften sejre, så vi langt om længe får ført motorvejen helt til Frederikssund.

Peter Bo Andersen
Direktør i Frederikssund Erhverv