Fredag den 28. oktober var der endnu en gang dømt uhygge i gågaden i Frederikssund. Frederikssund Erhverv arrangerede nemlig lige som i 2021 Halloween i gågaden.
I år var antallet af besøgende endnu højere. Vi estimerer, at flere end 3.000 mennesker lagde vejen forbi bymidten fredag eftermiddag.
Stemningen var virkelig god, vejret var helt perfekt, uhyggen var massiv – og opbakningen fra borgere, foreninger og erhvervsliv stor.
Halloween i gågaden bød igen i år på en Trick or Treat-rute, hvor hele 17 butikker deltog denne gang. Desuden afviklede vi en velbesøgt udklædningsparade med både foreninger og borgere. Og så var der naturligvis Halloween-sminke, foodtrucks, livemusik og meget andet godt.
Vi siger TAK for opbakningen – til både detailhandel, foreningerne og de mange besøgende!
Uden at love for meget kan vi godt løfte sløret for, at Halloween-arrangementet i bymidten er kommet for at blive.