Forud for det kommende Folketingsvalg afholder Frederikssund Erhverv og Lokalavisen Frederikssund en valgdebat i Sillebroen onsdag den 26. oktober kl. 10-11.30.
Fokus i valgdebatten vil være på, hvordan folketingskandidaterne vil styrke erhvervslivet i Frederikssund Kommune. Vi kommer blandt andet ind på temaerne energi, infrastruktur og arbejdskraft/uddannelse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det lokale erhvervsliv i Frederikssund Kommune generelt er udfordret, hvad angår arbejdskraft og infrastruktur. Og som landets øvrige virksomheder er energiområdet naturligvis også et meget centralt fokusområde i denne tid. Det er blandt andet de udfordringer, vi vil forholde FT-kandidaterne til – og så ser vi frem til at høre, hvilke løsninger de byder ind med!
Deltagerne i debatten er primært lokale folketingskandidater eller kandidater opstillet i Nordsjællands Storkreds fra de forskellige partier. Panelet er et miks af erfarne og eksisterende folketingspolitikere samt lokale kandidater med ambitioner om en tilværelse på tinge.
Deltagere
Følgende 11 folketingskandidater deltager:
Venstre – Hans Andersen
Radikale Venstre – Maria Katarina Nielsen
SF – Marianne Stannum
Nye Borgerlige – Claus Bruncke
Konservative – Niels Martin Viuff
Socialdemokratiet – Rasmus Stoklund
Liberal Alliance – Steffen Frølund
Enhedslisten – Thue Lundgaard
Moderaterne – Kim Rasmussen
Dansk Folkeparti – Pia Adelsteen
Danmarksdemokraterne – Lars Bregnbak
Vi håber, at erhvervslivet vil bakke op om arrangementet – og udnytte muligheden for at høre de forskellige kandidaters syn på erhvervslivet rammevilkår og udvikling.
Mon ikke også, at der bliver lejlighed til at knytte en kommentar eller stille et spørgsmål til flere af kandidaterne efterfølgende?
Tid og sted
Onsdag den 26. oktober kl. 10-11.30.
Sillebroen, Frederikssund (i enden tættest på stationen).