Lørdag den 7. maj kl. 11.45 til kl. 14 er der mulighed for at se på fede motorcykler og lækre amerikanerbiler på havnen i Frederikssund.

Der vil desuden være livemusik v. Danni Elmo og optræden fra de lokale Silverstar Linedancers.

Cruise for a Cure er en hyggelig velgørenhedsdag med Harley Davidson-motorcykler og amerikanerbiler på havnen.

Arrangementet er et samarbejde mellem Harley Davidson Club of Denmark og Frederikssund Erhverv – og har udelukkende til formål at støtte foreningen Cystisk Fibrose, som er en lille forening, der kæmper for mere opmærksomhed og penge til bekæmpelse af en lidt overset sygdom.

Forinden opholdet på havnen har motorcyklerne og bilerne tilbagelagt en længere rute fra Roskilde til Måløv, Ganløse, Bastrup, Uggerløse, Uvelse, Gørløse, Skævinge, Strø og Hørup, inden de altså slutter i Frederikssund. De deltagende motorcykler og biler betaler et beløb for at deltage i arrangementet, og det samlede beløb doneres til foreningen Cystisk Fibrose.

Læs mere om arrangementet her.