Så vi har fornøjelsen af at byde endnu et nyt medlem velkommen i vores erhvervskreds. Denne gang er det iFind ApS.

“Heart-Core Rekruttering” kalder Managing Director Jeanette Stids-Jønsby selv den kerneydelse, som iFind ApS leverer. Virksomheden, som hører hjemme i Frederikssund, er en lokal, professionel rekrutteringspartner, der kan hjælpe med at tiltrække og tilknytte talent og kompetence til din virksomhed.

Når man bruger en erfaren headhunter, lykkes det ofte at aktivere kandidater, som ellers ikke ville have søgt. Dermed får virksomheden et stærkere felt at vælge imellem. Det kan gøre en markant forskel for en virksomhed at ansætte den rigtige person – og det samme gælder, hvis du ansætter den forkerte.

iFind tror på direkte kommunikation, struktur og hårdt arbejde. Desuden skal vi hilse og sige, at Jeanette meget gerne drikker en kop kaffe, hvis du har brug for yderligere inspiration til, hvad jeres virksomhed vil kunne få ud af et samarbejde med iFind.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.ifind.dk

Velkommen til Frederikssund Erhverv!