Vi skal bestemt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men det er nu alligevel lovende toner, der kommer fra Benny Engelbrecht forud for de kommende infrastrukturforhandlinger, hvor Frederikssundmotorvejen indgår.

Ministeren siger til TV2 Lorry: “Jeg er ret begejstret for den nye analyse af Frederikssundmotorvejen, som viser, at der er tale om et rigtigt, rigtigt godt projekt”.

I samme artikel udtaler vores direktør Peter Bo Andersen: “Lige meget, hvilken måling vi går ind og kigger på, så er det infrastrukturen, som går ind og bon’er ud som det værste erhvervsmæssige parameter, vi har heroppe”.

Vi noterer os også professor Mogens Fosgeraus udtalelse:
“Det er sjældent, at man ser projekter, der giver så stor samfundsøkonomisk værdi i forhold til, hvad det koster at bygge”.

Så hermed en klar opfordring til transportministeren og de øvrige partier på Christiansborg, der snart skal forhandle infrastruktur:

Nu må det være vores tur. Vi SKAL have færdiggjort den motorvej – borgerne og erhvervslivet i vores område har hårdt brug for den – og rent samfundsøkonomisk er Frederikssundmotorvejen et meget fordelagtigt anlægsprojekt. Slut med #halveløsninger.

Læs mere i artiklen hos TV2 Lorry her.

Foto: Vejdirektoratet