Så er vi klar med et spændende og socialt sommer-arrangement for vores medlemsvirksomheder – med rig mulighed for at netværke!
Torsdag den 15. juni kl. 15-17 inviterer vi til sommergrill og lokal erhvervshistorie på Frederikssund Museum, Færgegården.
Vi har fået museumsinspektør Maja Kvamm til at skræddersy en særlig rundvisning til os med det lokale erhvervs- og handelslivs historie som rød tråd. Vi bliver guidet igennem museets meget interessante udstilling – ”Menneske og Fjord” – som blandt andet kommer omkring erhvervslivets udvikling, den gamle færgefart og Kronprins Frederiks Bro, som har været, og stadigvæk er, et vigtigt bindeled mellem Frederikssund og Hornsherred.
Kom og oplev en spændende, guidet tour, der giver os et indblik i bosætning, handelsveje, industri, fiskeri og meget mere i og omkring Fjorden siden år 800.
Efter rundvisningen vil der være masser af tid til at netværke og ønske hinanden en god sommer, mens vi griller i den smukke have på Færgegården.
Program
15.00: Velkomst
15.15: Rundvisning v. Maja Kvamm, museumsinspektør
16.30: Netværk og grill
Tilmelding
Det er gratis at deltage for medlemmer af Frederikssund Erhverv. Du er velkommen til at tage en kollega eller en medarbejder med under armen.
Du skal tilmelde dig senest den 8. juni via formularen herunder.