Indlæser Begivenheder

Erhvervsnetværk Fjordlandet vil give det lokale erhvervsliv mulighed for at netværke på tværs med mindre virksomheder fra hele Frederikssund Kommune.

Netværket bliver et tilbud, som samler områdets mindre virksomheder 10 gange om året. Ambitionen er, at det nye, tværgående netværk skal føre til endnu mere samarbejde og samhandel på kryds og tværs af byerne. Det er ikke meningen, at Erhvervsnetværk Fjordlandet skal erstatte de eksisterende, lokale netværksmuligheder.

Det eneste, det kræver for at deltage i netværket, er et medlemskab af Frederikssund Erhverv. Til intromødet fredag den 7. juni kan ikke-medlemmer dog deltage gratis.

Bag det nye netværk står Frederikssund Erhverv samt indehaverne af virksomhederne Usafe ApS, 3D Infill og Simpel Førstehjælp, der ligger i henholdsvis Jægerspris, Slangerup og Skibby.

10 netværksmøder om året – gratis intromøde den 7. juni

På netværksmøderne bliver du præsenteret for brugbar viden med varierende temaer fra forskellige eksperter.

Du får også mulighed for at dele erfaringer, opbygge værdifulde relationer samt sparre og netværke med ligesindede.

Erhvervsnetværk Fjordlandet mødes 10 gange om året (juli + december springes over). Netværksmøderne afholdes den første fredag i måneden fra kl. 7.15-9.00.

Lokationen vil skifte, men første gang afholdes netværksmødet hos Frederikssund Idrætsklub på Kalvøen.

Der vil blive tilbudt kaffe, te, kildevand og let morgenmad (f.eks. en croissant) til hvert netværksmøde.

Hvis det lyder som noget for dig og din virksomhed, kan du deltage i det gratis intromøde fredag den 7. juni.

Målgruppe

Erhvervsnetværk Fjordlandet er som udgangspunkt for mindre virksomheder (1-10 ansatte), men alle virksomheder i lokalområdet er dog velkomne til at deltage.

Tid og sted for intromødet

Fredag den 7. juni kl. 7.15-9.00.

Frederikssund Idrætsklub, Kalvøvej 9, 3600 Frederikssund.

Tilmelding

Tilmeldingen er påkrævet og skal ske via nedenstående formular.

Har du spørgsmål til Erhvervsnetværk Fjordlandet, er du meget velkommen til at kontakte Finn Møller fra Frederikssund Erhverv på fm@frederikssunderhverv.dk eller tlf. 23840101.

Loading gif

Del på sociale medier

Go to Top