Drømmer din virksomhed om at nå ud til hele verden med jeres produkter?
Mange danske virksomheder bruger nethandelsgiganten Amazon som en del af deres eksportstrategi, og nu kan I få inspiration til, hvordan I selv kan få succes på Amazon og andre GOMPs – også hvis I før har prøvet og fejlet.
Deltag på konference og lær af andres succes
Den 3. november afholder Erhvervshus Hovedstaden en Amazon-konference for virksomheder, der ønsker at komme på Amazon eller andre globale online markedspladser.
På konferencen dykkes der ned i, hvad der skal til, og hvad der skal gøres anderledes for at få mere succes. Det betyder blandt andet, at I kan få gode råd direkte fra hestens egen mund – vi har nemlig inviteret en række danske virksomheder til at fortælle om, hvordan de har fået succes med platformen.
Derudover kan I opleve eksperter inden for e-handel og møde vigtige repræsentanter fra Dansk Industri, Copenhagen Business School og Erhvervshus Hovedstaden, som kan støtte jer på jeres virksomheds rejse.
Målgruppe
Konferencen er både relevant for virksomheder, der har forsøgt sig med Amazon eller lignende, men som ikke helt har fået den ønskede luft under vingerne, eller for virksomheder, der går med tanker om at sælge via Amazon.
Tilmelding
Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen her (deltagelse er gratis).