Varmt velkommen til et nyt medlem af Frederikssund Erhverv: Jordens Bevægelser.

Jordens Bevægelser er en lokal klinik fra Frederikssund, som tilbyder behandlinger, der er en blanding af fysioterapi, kranio-sakral terapi, massage og infrarød sauna.

Bag klinikken i Østergade står Charlotte Vick, som er uddannet fysioterapeut med kurser inden for kranio-sakral. Hun går meget op i, at en behandling skal være behagelig og ikke gøre ondt. Hvis kroppen føler ubehag eller smerter, spænder den op, og så modarbejder den det, som Charlotte gerne vil opnå – at kroppen slapper af.

Jordens Bevægelser tilbyder også healing og undervisning samt vejleder folk gennem en spirituel udvikling. Sidst, men ikke mindst, sælger klinikken forskellige earthing-produkter.

Læs mere om virksomheden her.

Velkommen til Frederikssund Erhverv!