Så har vi fornøjelsen af at byde endnu et medlem velkommen. Denne gang er det noget så eksotisk som en lokal vingård, nemlig Langelinie Vin.

Langelinie Vin er en lokal vinproducent, som producerer forskellige vine fra vingården (Pilegaard) beliggende syd for Sigerslevøster i udkanten af Frederikssund.

Langelinie Vin stræber efter at skabe den højeste kvalitet i deres hvidvine, rosévine og mousserende vine. Der arbejdes med en kombination af håndarbejde i vinmarken og de mest moderne teknikker i selve vinificeringen.

I 2014 satte indehaverne Helle og Jan de første vinstokke, og i dag producerer virksomheden cirka 3000 flasker af forskellige vine. Ud over produktionen af vin tilbyder de rundvisninger med vinsmagning samt vinsmagninger på gården eller ude hos private/virksomheder. De lokale vine sælges fra gårdbutik på Langelinievej 12 i Frederikssund.

Du kan læse mere om Langelinie Vin her.

Velkommen til Frederikssund Erhverv!