Indlæser Begivenheder

> OBS: Nederst på denne side er en formular, hvor du kan tilmelde dig som virksomhed eller forening. <

Så er vi snart klar til en skræmmende sjov aften i gågaden i Frederikssund!

Fredag den 25. oktober 2024 fra kl. 16-19 afholder vi igen Halloween.

Vi satser på endnu et succesfuldt arrangement med rigtig mange besøgende i bymidten, MEN vi har brug for opbakning fra butikker/detailhandel samt foreninger, hvis det skal lykkes igen.

Derfor håber vi på jeres engagement til følgende:

🕖 Åbningstid

Vi opfordrer alle butikker til at holde åbent til kl. 19, hvor arrangementet slutter. Hvis I er en del af Trick or Treat-ruten, er dette et krav.

🍬 Trick or Treat – max. 20 butikker

Lad børnene opleve magien i at gå fra butik til butik for at få en bid af festlighederne.

Som butik skal du blot udlevere ét styk slik per barn og stemple deres rutekupon med et unikt stempel (OBS: Se separat punkt om slik).

Meld jeres butik til at være et stop på Trick or Treat-ruten ved at udfylde formularen længere nede på siden. Bemærk, at der er et loft på 20 butikker, så først-til-mølle gælder!

👻 Udsmykning & Aktiviteter

Vis gerne jeres engagement ved at være udklædte, ved at pynte butikken uhyggeligt op eller måske med en sjov/uhyggelig bod foran butikken.

💀 Konkurrencer & Tilbud

Vær med til at sprede gyset til de voksne kunder ved at tilbyde specielle Halloween-tilbud og konkurrencer i jeres butik.

🎃 Aktiviteter på dagen

– Trick or Treat-rute v. de tilmeldte butikker
– Uhygge i Biblioteksgården v. Frederikssund Bibliotek
– (U)Hyggelige boder v. lokale foreninger
– Gratis Halloween-sminke
– Musik v. Groove Parade
– Bedste udklædning v. Lokalavisen og Frederikssund Erhverv

🍭 Om slik til uddeling

I Frederikssund Erhverv har vi tidligere indkøbt størstedelen af slikket til Treat or Treat-ruten. Det har vi ikke længere mulighed for rent økonomisk.

Derfor beder vi jer butikker om selv at indkøbe slik til uddeling, hvis I gerne vil være en del af Trick or Treat. Det håber vi på jeres forståelse for!

Vi trykker 1.500 rutekuponer i år, så det vil sige, at I skal have 1.500 stykker slik for at være på den sikre side. Hvilket slik I indkøber og uddeler på dagen, er selvfølgelig helt op til jer.

💰 Vores bidrag

I Frederikssund Erhverv finansierer vi følgende: Ophængning og nedtagning af Halloween-pynt i gågaden, gratis Halloween-sminke, musik i gågaden og opsætning af markedsboder.

Vi sørger også for al markedsføring af arrangementet. Desuden lægger vi den nødvendige tid i planlægningen og eksekveringen på dagen.

Vi glæder os til igen i år at skabe gåsehud og glæde i Frederikssund bymidte, fredag den 25. oktober!

OBS: Finn Møller fra Frederikssund Erhverv vil besøge butikkerne i gågaden i løbet af uge 38. Har du spørgsmål, kan du kontakte ham på fm@frederikssunderhverv.dk eller 23840101.

Tilmelding

Udfyld formularen herunder, hvis du:

– Vil tilmelde en butik i gågaden til at være et stop på Trick or Treat-ruten (max. 20 butikker, så først-til-mølle).

– Vil tilmelde en forening til at deltage med en stand

OBS: Vi skal have din tilmelding senest den 30. september.

Navnet på den virksomhed eller forening, du vil tilmelde.
Dine valg
Skriv i feltet herover, hvis der er andet, vi skal vide om din deltagelse.

Del på sociale medier

Go to Top