Affaldssortering

Om affaldssortering – af husholdningslignende affald.

Hvem henvender denne side sig til?

Siden henvender sig til ledere og medarbejdere med ansvar for virksomhedens husholdningslignende affald.

Siden fokuserer udelukkende på husholdningslignende affald, fordi der er kommet nye regler på området, og vi derfor får en del henvendelser. Produktionsaffald skal I stadig sortere efter gældende krav fra 2010.

Indholdet her på siden er tænkt som inspiration. Har I spørgsmål, vil vi anbefale, at I bruger den partner, I har valgt til at stå for jeres affaldshåndtering. I er også altid velkomne til at kontakte os for yderligere sparring.

Hvorfor er emnet vigtigt?

Der er to overordnede årsager til, at emnet affaldssortering er vigtigt.

> Affald er en markant miljø- og CO2-synder.
> Sortering i de 10 fraktioner er lovpligtigt per 31/12-22, og man risikerer derfor at blive straffet som virksomhed, hvis man ikke overholder reglerne.

Hvad er husholdningslignende affald?

Husholdningslignende affald er affald, som vi kender det fra vores private hjem. Helt konkret er det disse 10 fragmenter:

1. Mad
2. Papir
3. Pap
4. Glas
5. Metal
6. Plast
7. Mad- og drikkekarton
8. Farligt affald
9. Tekstil (gælder fra et tidspunkt i 2023)
10. Restaffald (alt det andet)

Hvorfor skal vi fokusere på affaldssortering – og er det besværet værd?

Formålet med sorteringen er at genanvende og genbruge så mange ressourcer som muligt.

Som nævnt er affald en markant kilde til forurening og CO2-udledning, så jo mindre der kan forbrændes eller deponeres, jo bedre. Allerhelst skal man forebygge affald.

Mange vil nok opleve den udvidede affaldssortering i de 10 fragmenter som et irritationsmoment. Hvor skal man for eksempel gøre af de mange affaldsspande, hvad hvis medarbejderne ikke sorterer korrekt, osv.

Vi må nok affinde sig med at al begyndelse er svær, men over tid vil det blive lettere, fordi virksomhederne med ansvar for affaldshåndtering og genanvendelse blive bedre og bedre til at sortere, så vi andre skal sortere mindre.

Desuden er det værd at have med, at vi i Danmark er rigtig dygtige til at genbruge og genanvende. Derfor gør I som virksomhed en reel forskel for miljø og klima, når I sorterer jeres affald. Så ja, det er bestemt besværet værd.

Kom godt i gang

Vi vil anbefale jer at tage en snak med jeres affaldsindsamler om fremtidige sorteringskrav, så I kan finde de rette løsninger, som passer konkret til jeres virksomhed. De kan typisk rådgive om f.eks. placering af forskellige affaldsfraktioner, valg af affaldsbeholdere og derudover generel vejledning om affaldssortering.

Derudover har Miljøstyrelsen lavet forskelligt, brugervenligt materiale, som I kan bruge i processen med at implementere sorteringen i jeres virksomhed.

Nedenfor er links til seks af de stykker materiale, vi specielt kan anbefale. Find evt. yderligere inspiration fra Miljøstyrelsen her.

1. Tre gode grunde til at affaldssortere
Udkastet giver et par helt lavpraktiske argumenter for, hvorfor vi skal sortere (fordi vi gør en forskel for miljøet, og fordi det er et lovkrav).

2. Affaldets rejse
Materialet giver korte beskrivelser af, hvordan de sorterede fragmenter kan genanvendes og genbruges. Det giver typisk bedre mening for den enkelte at sortere, når man kan se fornuften og processen bag.

3. Sorteringskriterier med ”Ja tak” og ”Nej tak”
Lavpraktiske beskrivelser af, hvad der skal i de forskellige spande. Print dem eventuelt ud og sæt på eller over spandene, så medarbejderne oplever sortering som nemt og problemfrit.

4. Sorteringsvejledning til kontor
Lavpraktisk vejledning til sortering på kontorer.

5. Sorteringsvejledning til kantine
Lavpraktisk vejledning til sortering i kantiner (der findes også en for køkkener).

6. Tips til dialog med jeres affaldsindsamler
Vi anbefaler, at I tager en snak med jeres affaldsindsamler. De har sandsynligvis yderligere tips, som kan gøre endnu mere for miljøet samt gøre jeres liv nemmere. Hvis I ikke allerede en aftale med en indsamler, kan I finde en række aktører via det nationale affaldsregister.

Kontakt os

Hos Frederikssund Erhverv er Kåre M. Rasmussen klar til at guide dig videre og svare på generelle spørgsmål. Du finder kontaktinfo herunder:

Kåre M. Rasmussen
Mail: kmr@frederikssunderhverv.dk
Telefon: 22433597