Sparring & rådgivning
Hos Frederikssund Erhverv tilbyder vi sparring og rådgivning i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere.

Erhvervshus Hovedstaden
Professionel forretningsudvikling
Forretningsudviklerne hos Erhvervshuset kan hjælpe dig til at tage de næste skridt i din virksomhed.

Virksomhedsguiden
Den digitale vejviser for virksomheder
På Virksomhedsguiden finder du et meget bredt udbud af digital vejledning.

Sparring med Frederikssund Erhverv
Har du brug for sparring, så hjælper vi dig gerne.
Hos Frederikssund Erhverv sparrer vi ofte med lokale virksomheder på en lang række områder. Det kan være om alt fra udvikling af virksomheden, behovet for et nyt domicil, bæredygtighedsrapportering eller en ny forretningside.
Vi er altid klar til at sparre med dig – uanset om du er medlem eller ej.
Vi har desuden et tæt samarbejde med en lang række kommunale, regionale og nationale aktører på erhvervsfremmeområdet, som du også kan drage nytte af.
Hvis vi ikke selv kan svare fyldestgørende, sætter vi dig i kontakt med de rette personer, så du kan få den hjælp, du har brug for, til at udvikle din virksomhed.
Brug for hjælp til din gode ide?
Iværksætteri
Har du en god ide til en ny virksomhed – eller til et nyt forretningsben i din eksisterende virksomhed?
Vi tilbyder og formidler sparring til iværksættere, så din ide kan vokse og forhåbentlig blive til et spændende erhvervseventyr.
Gratis vejledning og assistance
ArbejdskraftAlliancen
ArbejdskraftAlliancen er et tværkommunalt samarbejde, som rummer alt fra kommunale jobcentre, private rekrutteringsbureauer, regionens uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer til offentligt støttede kampagnetilbud.
Som virksomhedsejer eller HR-ansat kan du få adgang til gratis sparring og vejledning – samt hjælp til at finde relevante tilbud og løsninger på tværs af de mange aktører.
Få rådgivning om forretningsudvikling
Erhvervshus Hovedstaden
Erhvervshuset hjælper virksomheder i Region Hovedstaden med at udvikle sig og skabe vækst. Det gør de gennem specialiseret vejledning, workshops, programforløb og adgang til finansiel støtte. Skal de også hjælpe dig?
Du kan blandt andet få hjælp til:
|
|
- Internationalisering
- Digitalisering
- Bæredygtighed
- Iværksætteri
- Ledelse og strategi
- Salg og markedsføring
- Innovation
- Økonomi
Virksomhedsguiden
På Virksomhedsguiden finder du et bredt udbud af digital vejledning fra offentlige myndigheder. Du får også et overblik over muligheder for blandt andet tilskud, events og kompetenceudvikling, som tilbydes i erhvervsfremmesystemet – alt sammen med det formål at gøre det så nemt som muligt at drive virksomhed i Danmark.
Vejledningen på Virksomhedsguiden tager udgangspunkt i både nye og etablerede virksomheders hverdag. Du behøver derfor kun at kigge ét sted, når du skal finde svar på spørgsmål, hvad enten det drejer sig om finansiering, forretningsudvikling eller markedsføring.
Medarbejderne hos Frederikssund Erhverv
Mød teamet
Herunder kan du møde os medarbejdere i Frederikssund Erhverv. Vi ser alle frem til at hjælpe din virksomhed videre, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Jens Hald
Direktør
Jens er direktør i Frederikssund Erhverv og dermed overordnet ansvarlig for vores indsats for at fremme det lokale erhvervsliv.
Kontakt Jens, hvis...
Du ønsker et besøg eller et møde om din virksomhed - det gælder både for nye og eksisterende virksomheder i Fjordlandet.
Telefon: 24 34 77 00

Hans Peder Wagner
Specialrådgiver
Hans Peder er forretningsudvikler med ansvar for EnergiPartnerskab Frederikssund og AM-LAB ØST. Han arbejder også med tiltrækning og fastholdelse af investeringer.
Kontakt Hans Peder, hvis...
Din virksomhed vil udvide jeres aktiviteter i Fjordlandet - eller hvis du har brug for hjælp til forretningsudvikling.
Telefon: 22 52 87 11

Finn Møller
Business Partner & Event Manager
Finn er ansvarlig for nye medlemmer, events og for Erhvervsnetværk Fjordlandet.
Kontakt Finn, hvis...
Du vil høre mere om fordelene ved at være en del af Frederikssund Erhverv - eller hvis du vil med i vores netværk.
Telefon: 23 84 01 01

Adie Jensen
Udviklingskonsulent
Adie er ansvarlig for vores medlemsarrangementer og arbejder desuden med bymidteudvikling, medlemsbesøg og har også administrative opgaver.
Kontakt Adie, hvis...
Du vil have besøg af Frederikssund Erhverv - eller hvis du har et forslag til et nyt medlems- eller byarrangement.
Telefon: 47 31 37 01

Laila Marschall
Økonomikonsulent
Laila er økonomiansvarlig og har styr på både regnskaber og kontingenter. Desuden løser hun en række administrative opgaver.
Kontakt Laila, hvis...
Du har spørgsmål til dit kontingent eller til en faktura.

Mikkel Davidsen
Konsulent, kommunikation
Mikkel er ansvarlig for vores kommunikation udadtil. Det gælder både hjemmeside, LinkedIn, generel PR og vores månedlige nyhedsbrev. Desuden planlægger og markedsfører han vores arrangementer.
Kontakt Mikkel, hvis...
Du har en erhvervsrelevant historie, som vi skal kigge nærmere på.
Telefon: 29 40 47 15

Kåre Møller Rasmussen
Konsulent, grøn omstilling
Kåres job er at få virksomhederne godt i gang med den grønne omstilling. Hans mantra er: Bæredygtigheds-strategien skal understøtte forretningsstrategien.
Kontakt Kåre, hvis..
Du vil have sparring om rapportering, miljøledelse, energioptimering, støttepuljer og bæredygtighedskommunikation.
Telefon: 22 43 35 97