Få gode rabatter med lokale medlem-til-medlem tilbud – se dem her

Til bæredygtighedskaffe hos Topsil GlobalWafers

4. jul 2025

Onsdag den 25. juli blev der diskuteret klima og miljø blandt en kreds af klima- og miljømedarbejdere fra Frederikssund Kommunes Klimateam, Lomax, Topsil GlobalWafers og Frederikssund Erhverv.

Baggrunden var et ønske fra Frederikssund Erhverv om øget dialog og erfaringsudveksling i Frederikssund Kommunes relativt lille sustainability-community.

Som Kåre fra Frederikssund Erhverv påpeger, er der forholdsvis få medarbejdere i området, hvis primære ansvarsområde relaterer direkte til klima og miljø. Derfor er det oplagt, at de kender hinanden og får mulighed for at udveksle erfaringer, problemstillinger, ideer og løsninger.

Ud over en god snak bød besøget på en gåtur rundt om Topsils nye flotte solcellepark. Desuden kunne Frederikssund Kommunes Klimateam levere en ”breaking news” om flere busafgange til erhvervsområderne omkring Vinge, blandt andet med linje 311, som ikke kun er til glæde for Topsils og FOSS’ kommende medarbejdere, men også for arbejdspladserne syd for stationen, der nu får bedre busforbindelser – og dermed kan være med til at øge den grønne mobilitet.

Med på dagen var Ghita Lentz, Birte Norman og Torben Mølgaard fra Frederikssund Kommunes Klimateam, CSR Manager Ragga Asbjarnadottir fra Lomax, Sustainability Manager Kristine Bergstein fra Topsil GlobalWafers og Konsulent for grøn omstilling Kåre Rasmussen fra Frederikssund Erhverv.

NB: Hvis der er andre miljø- og klimamedarbejdere, som har et ønske om at netværke med ligesindede, er I meget velkomne til at tage fat i Kåre på kmr@frederikssunderhverv.dk.

 

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Fjordrejser

Velkommen til et nyt medlem: Fjordrejser Vi byder varmt velkommen til det lille, lokale...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.