Velkommen til endnu et nyt medlem: ST Anlæg ApS
ST Anlæg er et autoriseret kloakmesterfirma i Nordsjælland – med hovedkontor ved Græse Bakkeby uden for Frederikssund.
Den alsidige kloakvirksomhed udfører kloakservice og kloakrenovering, belægningsopgaver samt asfaltarbejde. De er for øjeblikket 14 medarbejdere.
ST Anlæg er autoriserede efter alle kunstens regler og besidder derfor den rette viden og erfaring til at kunne skabe professionelle løsninger på dit problem. Derudover er virksomheden Kessel-servicetekniker og certificeret rottespærre-montører.
Virksomheden blev stiftet i 2005 af Torben Sejersten og Søren Thomsen, som stadig udgør den daglige ledelse. Torben og Søren har i mange år – inden opstarten af ST Anlæg – arbejdet sammen i forskellige firmaer med hovedsagelig kloakrenovering.
Du kan læse mere om ST Anlæg her.
Velkommen til Frederikssund Erhverv!



