Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem: Seehusen Economy & Invest
Seehusen Economy & Invest er ejet af Jesper Seehusen og er beliggende i Græse Bakkeby.
Jesper Seehusen solgte i starten af 2024 sin bilforretning, der gennem to generationer har været drevet i Helsinge i Nordsjælland. Siden har Jesper primært beskæftiget sig med konsulentarbejde i autobranchen.
Som tidligere indehaver af et moderne bilhus, så har de mange år i autobranchen givet Jesper en solid indsigt i drifts- og virksomhedsøkonomi, markedsføring, CRM-systemer, HR, APV’er, ISO- og miljø-certificering samt salg og indkøb – og dermed grundlæggende godt købmandsskab.
I det nye setup i Seehusen Economy & Invest kigger Jesper på nye forretningsområder som medinvestor i økonomisk bæredygtige projekter samt udlejning og investering i mindre ejendomme.
Velkommen til Frederikssund Erhverv!