Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem af Frederikssund Erhverv: Chelle Lilly.
Om sig selv skriver Chelle Lilly:
“Jeg er et nysgerrigt og kreativt menneske med en passion for kommunikation, strategi og at skabe forandring – både for mennesker og samfund.
Til daglig arbejder jeg med PR, kommunikation og strategisk udvikling, hvor jeg hjælper virksomheder og offentlige personer med at skabe klare strategier og skarp kommunikation, der gør en forskel.
Jeg er co-founder af 13 Medie & Kommunikation (i Jernbanegade i Frederikssund, red.), hvor vi har skabt et co-working fællesskab for selvstændige inden for markedsføring.
Derudover sidder jeg i flere bestyrelser, herunder Liberal Alliances hovedbestyrelse, og engagerer mig aktivt i den politiske dagsorden. Ugentligt er jeg podcastvært på “Højhælede Perspektiver”, som efterhånden har fået en solid lytterskare.
Jeg glæder mig til at være en del af Frederikssund Erhverv og bidrage til et stærkt netværk og udviklingen af det lokale erhvervsliv.”
Du kan læse mere om Chelle Lilly her.
Varmt velkommen til Frederikssund Erhverv!