Få gode rabatter med lokale medlem-til-medlem tilbud – se dem her

Højdepunkter fra generalforsamlingen

24. apr 2026

Torsdag den 23. april 2026 blev den årlige generalforsamling i Frederikssund Erhverv afholdt.

I biografens bløde sæder i Sillebroen fik vi blandt andet valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen, som efterfølgende konstituerede sig med en ny formand og næstformand.

Generalforsamlingen, som var under kyndig ledelse af dirigent Ron Amir fra Dansk Industri, indledtes med bestyrelsens beretning leveret af direktør Jens Hald.

I beretningen lyder blandt andet:

“Med en ny rammeaftale er vi nu sikret en mere stabil økonomi i årene frem. Når man lægger de tre lovende foreninger og nye kontorlokaler til, så synes jeg, at fremtiden ser spændende ud for Frederikssund Erhverv. Jeg kan i hvert fald garantere, at vi også fremover vil gøre vores ypperste for at skabe værdi for erhvervslivet og for Frederikssund Kommune.”

🔗 Du kan se en skriftlig version af beretningen her.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Generalforsamlingen genvalgte følgende fire bestyrelsesmedlemmer:

Joakim Rasmussen (RR Bolig)
Søren Brøgger (SuperBrugsen)
Cecilie Jacobsen (Restaurant Toldboden)
Kasper Nielsen Lilja (Lokalbolig)

Thomas Gottlieb (Anlægsgartner Gottlieb) og Stig Bergdahl (Sillebroen) ønskede ikke genvalg. Mange tak for jeres store indsats gennem årene!

Som nye kandidater havde bestyrelsen indstillet:

Anders Eibye Hansen (Hansens Flødeis)
Marlene Laura Jørss (3D Infill)

Både Anders og Marlene blev valgt ind. Stort tillykke til jer begge!

Det betyder, at Frederikssund Erhvervs bestyrelse nu ser således ud:

Joakim Rasmussen (RR Bolig)
Hans Peder Mikkelsen (Topsil GlobalWafers A/S)
Kenneth Borup (Lomax A/S)
Ginette Kathrin Beeck (Bygherrerådgiveren)
Søren Brøgger (SuperBrugsen)
Cecilie Jacobsen (Restaurant Toldboden)
Kasper Nielsen Lilja (Lokalbolig)
Anders Eibye Hansen (Hansens Flødeis)
Marlene Laura Jørss (3D Infill)
Anne Sofie Uhrskov (Borgmester – politisk udpeget efter seneste kommunalvalg)
Jeanette Hassel (Konservative – politisk udpeget efter seneste kommunalvalg)

Nyt, men velkendt, formandskab

Kort tid efter generalforsamlingen samledes bestyrelsen for at konstituere sig.

Det resulterede i, at formandskabet forbliver det samme – dog med “omvendt fortegn”.

Det vil sige, at Joakim Rasmussen fra RR Bolig bliver ny bestyrelsesformand, mens Hans Peder Mikkelsen fra Topsil GlobalWafers træder et skridt tilbage og bliver næstformand.

Stort tillykke til begge med posterne – vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde!

Ulrik Bie og tiramisu

Efter generalforsamlingen fik vi besøg af Ulrik Bie, økonomisk redaktør fra Berlingske. Han leverede et spændende og højaktuelt foredrag om verdenssituationen – og om hvordan tidens globale politik og økonomiske bevægelser har mange direkte og indirekte konsekvenser for det lokale erhvervsliv.

Vi sluttede med lidt netværk akkompagneret af lækker tiramisu fra Organic Market i Frederikssund.

Del på sociale medier

Sidste nyt

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.