Gå ikke glip af årets måske største ledelsesevent

2. okt 2024

Torsdag den 7. november fra kl. 15.00-17.30 inviterer Frederikssund Erhverv til ledelseseventet Lederskab i en dynamisk verden.

Vi forventer over 150 deltagere fra nær og fjern. Deltagerne vil blive klogere på temaerne AI, grøn omstilling og den geopolitiske situation.

Det er nu ikke deltagerantallet, der gør, at vi drister os til at kalde det ”årets måske største ledelsesevent”, men snarere det dream-team af oplægsholdere, vi kan præsentere:

🔷 Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Siemens AG, tidligere bestyrelsesformand i A.P Møller – Mærsk samt medlem af bestyrelsen i World Economic Forum.

🔷 Line Berg Madsen, advokat og partner hos Kromann Reumert med speciale i bl.a. ESG og bæredygtighedsrapportering.

🔷 Søren Dupont Kristensen, Executive Vice President og COO i Energinet, som ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark.

I løbet af ledelseseventet kommer vi blandt andet ind på:

Hvad betyder det amerikanske præsidentvalg (afholdt kun to dage før arrangementet) for virksomhederne?

Det håber vi at få Jim Hagemann Snabes bud på. Som bestyrelsesformand i Siemens AG og ikke mindst som en del af ledelsen i World Economic Forum, er han helt tæt på de store beslutninger på den verdenspolitiske scene.

Hvad betyder det for virksomhederne, at Danmark skal tredoble elproduktionen inden 2030? Og hvad kan virksomhederne selv gøre for at forberede sig?

Det spørgsmål kan næppe besvares af nogen bedre end Søren Dupont Christensen COO hos Energinet Danmark, en af de absolutte hovedaktører i elektrificeringen af Danmark.

Hvordan skal virksomhederne, store som små, forholde sig til den bølge af EU-lovgivning, som følger med den grønne omstilling – og som for alvor tog fart med CSRD-direktivet 1. januar 2024?

Det satser vi på, at Line Berg Madsen, som hver dag rådgiver virksomheder om netop det tema, vil gøre os klogere på – så vi forhåbentlig alle går lidt roligere derfra.

Og ikke mindst:

Hvilken betydning får AI for virksomhederne?

Der bliver nok at tale om både før, under og efter eventet. Og der bliver naturligvis også tid til at netværke og få lidt godt til ganen.

Tilmelding

Hvis du endnu ikke er tilmeldt, kan du stadig nå det.

Se programmet og tilmeld dig her.

Del på sociale medier

Sidste nyt

På visit hos: Dancop

På visit hos: Dancop. Den succesfulde virksomhed i Slangerup kan i år fejre 50 års jubilæum og...

Kom med til Udbudsbasar 2025

Kom med til UDBUDSBASAR på fredag. Fredag den 21. marts fra kl. 09.00-10.30 afholder Frederiksund...

Nyt medlem: Friis Begravelse

Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem. Denne gang drejer det sig om: Friis Begravelse....

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.