Frederikssund Erhverv hjalp med energirenoveringen

2. dec 2024

Den seneste måned har Frederikssund Kommune og SparEnergi (Energistyrelsen) afholdt tre borgermøder med fokus på energirenovering af egen bolig.

Frederikssund Erhverv var fra starten involveret som sparringspartner og har blandt andet hjulpet med at finde virksomheder, som kunne rådgive borgerne om gør-det-selv-tiltag, finansiering, spørgsmål der bør stilles håndværkerne, energirenoveringens betydning for ejendomsværdien med mere.

Der var overvældende interesse for arrangementerne både i Frederikssund, Skibby og Slangerup, hvor der to af stederne var over 140 tilmeldte. Også de lokale virksomheder, der deltog, har givet positiv feedback og forslag til lignende arrangementer, f.eks. om elbiler.

Fra vores “grønne konsulent”, Kåre Rasmussen, lyder det:

”Det er altid en fornøjelse, når kommunen og virksomhederne arbejder godt sammen om grønne projekter. Vi samarbejder i forvejen rigtig godt med kommunens klimateam, som stod bag arrangementerne, så det er rart at kunne hjælpe dem. Desuden arbejder vi selv på et projekt om energieffektivisering og CO2-reduktion for medlemsvirksomhederne, og der håber vi på, at kommunen vil hjælpe den anden vej”.

Fra Frederikssund Erhverv skal der lyde en stor tak til Ghita Lentz og Torben Frandsen fra Klimateamet, Per Wendell Ranfelt fra STARK, Dennis Kastberg fra Nykredit, Søren Kvist fra Jyske Bank, Jan Mølgaard fra Nordea, Jesper Fini Kuhre fra Danske Bank samt Claus Lund Pedersen fra EDC-mæglerne.

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Friis Begravelse

Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem. Denne gang drejer det sig om: Friis Begravelse....

Nyt medlem: MinHR ApS

Så kan vi byde velkommen til et nyt medlem mere af den lokale "erhvervsfamilie". Denne gang drejer...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.