Campus: Store perspektiver i helhedsplan og ny uddannelsesreform

24. feb 2025

I Frederikssund Erhverv ser vi frem til den kommende helhedsplan for Campus Frederikssund – og ser store perspektiver i et endnu mere samlet uddannelsesmiljø i Fjordlandet.

Den nye uddannelsesreform vil fra 2030 resultere i en ny ungdomsuddannelse: EPX. Kort fortalt bliver EPX en erhvervs- og professionsrettet uddannelse på gymnasierne med en kombination af praktisk og boglig undervisning.

Akkurat som i TV-køkkenet har Campus Frederikssund “snydt lidt” og forberedt sig på forhånd. Der eksisterer nemlig allerede et tæt, tværgående uddannelsesfællesskab, som nu kan se frem til at blive udvidet med EPX.

Derfor skrev aktørerne på Campus allerede i september sidste år til undervisningsminister Mattias Tesfaye for at stille sig til rådighed for et forsøg med øget sammenlægning af uddannelsesinstitutionerne. Det håber vi, at ministeren er lydhør over for.

Samlet set er der store perspektiver i den kommende helhedsplan og det øgede uddannelsesudbud på Campus, siger Jens Hald:

“For det lokale erhvervsliv er tilknytning af kvalificerede medarbejdere afgørende for konkurrenceevnen, og det vil et endnu stærkere og fagligt bredere Campus kunne bidrage til. I Fjordlandet står vi på et stærkt fundament med gode håndværksuddannelser samt stærke globale og håndværksmæssige virksomheder. Vi ser især frem til det kommende AM-LAB ØST, hvor vi, i samarbejde med bl.a. DTU Construct og Danish AM Hub bliver det første ungdomscampus i Danmark med en open-source metalprint facilitet”.

Fra borgmester Tina Tving Stauning lyder det blandt andet:

“Langt flere unge bør komme godt i gang og igennem deres ungdomsuddannelse, så vi som samfund også på sigt har den arbejdskraft, der er forudsætningen for velfærden. I Frederiksund Kommune drømmer vi f.eks. om at kunne tilbyde vores unge erhvervsuddannelser så som smedeuddannelse i tilknytning til den AM-metalprinter, der er på vej til Campus”.

Læs hele artiklen her.

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Friis Begravelse

Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem. Denne gang drejer det sig om: Friis Begravelse....

Nyt medlem: MinHR ApS

Så kan vi byde velkommen til et nyt medlem mere af den lokale "erhvervsfamilie". Denne gang drejer...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.