Bymidteudvikling: Inspiration videregivet til projektudvalg

4. jul 2023

Oven på stormødet om bymidteudvikling har der været arbejdet intenst på at sammenfatte de mange ideer og inspirerende forslag, som de 70 deltagere kom frem til i fællesskab på workshoppen på Willumsens Museum.

Arrangementet den 20. juni var startskuddet på et struktureret arbejde med udvikling og optimering af bymidten i Frederikssund, som både Frederikssund Kommunes nye projektudvalg (§17, stk. 4-udvalg), Frederikssund Erhverv samt en række andre aktører skal fokusere på i den kommende tid.

Tirsdag den 4. juli fik udvalgsformand John Schmidt Andersen så overrakt en ”mini-rapport” fra stormødet, som skal bruges i det videre arbejde med bymidteudvikling i §17, stk. 4-udvalget.

Udvalget skal i det kommende år arbejde med at skabe liv i bymidten og komme med en handlingsplan til byrådet i midten af 2024. Ud over politikere består udvalget af detailhandlende, udlejere og frivillige ildsjæle.

> Hvis du er interesseret, kan du se mini-rapporten her.

Du kan læse mere om stormødet – og hvad der kom ud af det – lige her.

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Friis Begravelse

Så kan vi byde velkommen til endnu et nyt medlem. Denne gang drejer det sig om: Friis Begravelse....

Nyt medlem: MinHR ApS

Så kan vi byde velkommen til et nyt medlem mere af den lokale "erhvervsfamilie". Denne gang drejer...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.