Få gode rabatter med lokale medlem-til-medlem tilbud – se dem her

Byggeriet af AM-LAB ØST nærmer sig

4. feb 2026

Indrømmet – det er ikke de smukkeste billeder. Men nogen gange skal der rives ned, før der kan bygges op!

Det gælder også for AM-LAB ØST på Campus i Frederikssund, hvor Søndergaard A/S er i gang med nedrivningen, så der kan gøres klar til byggeriet.

Det kommende innovations-lab, med en særligt udviklet 3D-metalprinter fra DTU Construct, forventes placeret nord for den gamle svømmehal på Campus i 2. halvår 2026.

Planen er klar: AM-LAB ØST skal være et centrum for innovation og erhvervsudvikling for lokale og sjællandske virksomheder. Her skal medarbejdere, lærlinge, elever og studerende kunne dygtiggøre sig i 3D-print og Additive Manufacturing – samt fremstille prototyper.

AM-LAB ØST er af to omgange støttet af statslige midler fra Finanslov 2024 og 2025. Desuden støtter Frederiksund Kommune igangsættelsen af projektet sammen med Danish AM Hub.

Det sker blandt andet ved at co-finansiere en projektmedarbejder til at udbrede kendskabet til fordelene ved 3D-print / Additive Manufacturing generelt og til AM-LAB ØST i særdeleshed blandt relevante virksomheder i Frederikssund Kommune og på det øvrige Sjælland.

Vi glæder os til den videre udvikling – og skal nok opdatere løbende om projektet!

Del på sociale medier

Sidste nyt

Nyt medlem: Brødrene Vejen

Velkommen til et nyt medlem hos Frederikssund Erhverv: Brødrene Vejen. Brødrene Vejen er en...

Få mere information

Hvis du vil vide mere om et medlemskab hos Frederikssund Erhverv, så er du mere end velkommen til at kontakte Finn Møller.