I samarbejde med Frederikssund Golfklub inviterer vi vores medlemsvirksomheder til en hyggelig netværksdag på golfbanen!
Arrangementet er for alle, uanset hvilket golf-niveau, man befinder sig på. Man kan også sagtens deltage, hvis man aldrig har prøvet det før. Vi bliver nemlig delt op efter niveau.
Vi mødes fredag den 20. juni om morgenen ved golfklubben til lidt morgenmad, hvor dagen, reglerne og så videre vil blive gennemgået.
Herefter står den på lidt øvelser og opvarmning, inden vi skal ud på golfbanerne og svinge køllerne!
Vi slutter af med netværk og fælles frokost i klubhuset.
Program
Kl. 07.45 – Velkomst, kaffe med let morgenmad
Kl. 08.15 – Registrering samt udlevering af udstyr
Kl. 08.15 – Instruktion og træning på Driving Range og puttebanen
Kl. 08.15 – Opvarmning for de øvede med DGU-kort
Kl. 08.30 – Spillerne med DGU-kort starter på 18 hullers-banen
Kl. 09.00 – Afgang til Nordbanen (9 huller) for de uøvede
Kl. 13.00 – Fælles frokost
Kl. 14.00 – Præmieoverrækkelse
NB: Der kan forekomme ændringer i programmet.
Tilmelding
Da vi har et begrænset antal pladser til rådighed, anbefaler vi hurtig tilmelding. Der er et loft på to personer per virksomhed.
Meld dig/jer til via nedenstående formular.
OBS: Hvis du vil tilmelde mere end én person, udfylder du bare formularen en gang til med den anden deltagers oplysninger.
Arrangementet har en værdi på 599 kroner, men er gratis for medlemmer af Frederikssund Erhverv.