Bestyrelsen har igen i år fornøjelsen at invitere til generalforsamling i Frederikssund Erhverv.
På generalforsamlingen ser bestyrelsen frem til at møde foreningens medlemmer til en dialog om, hvordan 2024 er gået – og hvordan det tegner for 2025 og frem.
Program
Ud over selve generalforsamlingen vil der til arrangementet være plads til både netværk og socialt samvær, da vi slutter af med en bid brød i biografsalen.
Dagens program er som følger (estimerede tider):
14.00-15.30: Generalforsamling – se dagsorden på næste side
15.30-16.00: Netværk samt mad og drikke
Dagsorden
Den ordinære generalforsamling i Frederikssund Erhverv afholdes i henhold til vedtægterne.
Generalforsamlingen skal finde sted inden udgangen af april måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Forelæggelse og godkendelse af budget og forslag til kontingent
Budget for 2025 samt bestyrelsens forslag til ændring af kontingent er vedhæftet indkaldelsen.
5. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen foreslår en ændring af foreningens vedtægter. Vedtægtsændringerne er nødvendige for at understøtte den fremtidige drift af erhvervsforeningen, herunder nuværende og fremtidige udviklingsprojekter. Bestyrelsens ændringsforslag er vedhæftet indkaldelsen.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen består af min. 9 og max. 11 medlemmer. Frederikssund Kommune udpeger 2 medlemmer af bestyrelsen i forbindelse med konstitueringen efter et kommunalvalg. For denne kommunalvalgs-periode er det Kirsten Weiland, Fjordlandslisten og Kenneth Jensen, Socialdemokratiet.
Den øvrige bestyrelse vælges af generalforsamlingen. De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
På valg i 2025 er:
Hans Peder Mikkelsen, Topsil GlobalWafers A/S
Annette Kobberup, CO-RO A/S
Bestyrelsen indstiller Hans Peder Mikkelsen til genvalg.
Annette Kobberup ønsker ikke genvalg.
Lars Gylden (tidl. Koatek) er udtrådt af bestyrelsen inden generalforsamlingen.
Bestyrelsen indstiller som nye kandidater:
Kenneth Borup, Lomax A/S
Ginette K. Beeck, Bygherrerådgiveren
7. Valg af revisor
Bestyrelsen indstiller til genvalg: Dansk Revision, Frederikssund.
8. Eventuelt
Tilmelding
Meddel os gerne senest onsdag den 16. april 2025, om du ønsker at deltage.
Tilmelding skal ske på vores hjemmeside via formularen herunder.
Vi glæder os til at se dig til generalforsamlingen.
Bilag
2) Budget 2025
3) Forslag til ændring af kontingent
4a) Forslag til vedtægtsændring
4b) Sammenligning af vedtægter
Indkaldelse samt bilag vil også kunne afhentes på kontoret i Havnegade 5A, 3600 Frederikssund.
På vegne af Frederikssund Erhverv,
Hans Peder Mikkelsen
Formand