Netværk med fokus på faglighed og relationer
Hos Frederikssund Erhverv faciliterer vi forskellige netværk for vores medlemmer.

TEKNISK DIREKTØR
Teknisk direktør-netværk
Målgruppen for TD-netværket er tekniske chefer og tekniske direktører i vores medlemskreds.

HR-netværk
HR-netværk
Målgruppen for HR-netværket er HR-ansvarlige og HR-medarbejdere hos vores medlemsvirksomheder.

TOLDBODNETVÆRKET
Toldbodnetværket
Dette netværk er for lokale ejendomsmæglere, banker, advokater og udlejere.

Netværk
Frederikssund Erhverv er kommunens største erhvervsnetværk.
Vi faciliterer en række netværk, som er gratis at deltage i for vores medlemsvirksomheder.
Netværkene har fokus på faglighed, relationer samt sparring om erfaringer, viden og problemstillinger indenfor et specifikt område.
Frederikssund Erhvervs netværk
Aktuelle netværk, som er gratis at deltage i som medlem af Frederikssund Erhverv
Erhvervsnetværket Fjordlandet
Erhvervsnetværk Fjordlandet giver det lokale erhvervsliv mulighed for at netværke på tværs af brancher og bygrænser med mindre virksomheder fra hele Frederikssund Kommune.
Netværket er et tilbud, som samler områdets mindre virksomheder 10 gange om året. Ambitionen er, at der skabes relationer, som fører til endnu mere samarbejde og samhandel på kryds og tværs af byerne.
Selvom netværket primært er for mindre virksomheder, er deltagere fra større virksomheder også velkomne.
For tekniske chefer og direktører
Teknisk direktør-netværk
Som produktionsteknisk leder i en virksomhed står man ofte alene, når der skal træffes beslutninger om drift og vedligeholdelse af produktionsanlæg eller planlægning og kvalitetskontrol af produktionen.
Netværket for tekniske direktører skaber et fortroligt forum, hvor medlemmerne kan vende udfordringer, løse problemer og se muligheder sammen gennem erfaringsudveksling. Temaerne, der behandles i netværket, varierer og fastsættes af netværkets medlemmer.
Målgruppen for netværket er tekniske chefer og tekniske direktører i Frederikssund Erhvervs medlemskreds.
Der afholdes fire møder om året i netværket. Møderne afholdes på skift hos netværkets medlemmer. Netværket har også en social dimension, hvorfor alle møder indledes med en frokost.
Få mere information
Hvis du ønsker mere information om netværket for tekniske direktører – og om dine muligheder for at deltage – kan du kontakte projektleder Pernille Krogh
for HR-ansvarlige og HR-medarbejdere
HR-netværk
Frederikssund Erhvervs HR-netværk samler interesserede HR-personer fra vores medlemsvirksomheder i et fagligt netværk fire gange om året.
På netværksmøderne er der fokus på vidensdeling og fælles sparring. Netværksdeltagerne er selv med til at beslutte, hvilke temaer der skal behandles og diskuteres på møderne.
Det eneste, det kræver for at deltage i netværket, er et medlemskab af Frederikssund Erhverv.
Få mere information
Hvis du ønsker mere information om netværket for tekniske direktører – og om dine muligheder for at deltage – kan du kontakte projektleder Pernille Krogh
Toldbodnetværket
Vi faciliterer et netværk for lokale ejendomsmæglere, banker, advokater og udlejere.
Netværksmøderne afholdes cirka to gange om året på Restaurant Toldboden i Frederikssund (deraf navnet på netværket).
Formålet med Toldbodnetværket er at opretholde en tæt dialog og gode relationer mellem relevante, lokale erhvervsaktører. På møderne vendes udviklingen, mulighederne og fremtidsudsigterne for det lokale erhvervsliv.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om Toldbodnetværket.